Fint malerarbejde
Hvis du er på udkig efter en malermester, som kan male døre, vinduer, paneler, lister eller lignende med en utrolig præcision? Så er du kommet til det rette sted. Det kræver teknisk snilde og en meget sikker hånd, når der skal males på mindre overflader. Men hos Malermester Brigsted Hansen har vi mange års erfaring med fint malerarbejde.
Et godt forarbejde er vigtigt ved fint malerarbejde
Vi gør altid et grundigt forarbejde, inden vi går i gang med selve malerarbejdet. Ofte er det også forarbejdet, der tager længst tid, men det er helt nødvendigt, hvis det færdige resultat skal være af den højeste kvalitet. I forhold til maling af indvendige døre, så vælger mange eksempelvis at få overmalet deres gamle 70’er døre - de såkaldte celledøre med finér - af bøg, eg eller ahorn. Ved maling af disse døre tjekker vi altid dørenes forfatning, hvorfor en eventuel spartling eller slibning kan komme på tale. Hvis dørene er af rent træ, så starter vi altid med at male med knastlak de steder på døren, hvor der har været knastgennemslag. Ved maling af vinduer indendørs er et omhyggeligt forarbejde også vigtigt, hvis man vil have det bedste resultat. Her starter vi typisk med at slibe vinduet med fint sandpapir, hvorefter vi fjerner alt støvet med en mikrofiber klud. Ved selve malingen af vinduet sørger vi selvfølgelig for, at der intet maling kommer på gummilister eller på vinduesglasset. Forarbejdet er selvfølgelig også vigtigt, inden der skal males lister, paneler mv.
Maling af epoxygulve
Hos Malermester Brigsted Hansen maler vi også epoxygulve. Epoxygulve er inden for de sidste par år blevet mere og mere populært - også blandt private. Gulvets spejlblanke overflade, dens slidstyrke samt det faktum at epoxygulve er meget nemme at rengøre, er bare nogle af de faktorer, som har gjort epoxygulve meget populære. Epoxygulve passer perfekt ind i det moderne hjem, men det er også meget anvendt i industrielle sammenhænge.
Epoxy er som materiale tokomponent, og derfor består det af en hærder og en base. De skal i første omgang blandes sammen i de helt rette mængder, hvorefter massen hældes ud på den givne overflade. Når epoxyen er hældt ud, så hærder det relativt hurtigt, hvorfor det allerede er hærdet efter 40-50 minutter.
Hos Malermester Brigsted Hansen er vi en del af Danske Malermestre, og derfor kan du som kunde hos os være sikker på, at vores malerarbejde er af den højeste kvalitet. Vi kommer med glæde ud og giver et uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at høre fra dig.